Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, redaktør og borgmester

Født tirsdag den 12. februar 1929 i Skagen
Død søndag den 7. maj 1989 i Hørsholm

Mini-biografi: Var søn af en fiskeeksportør, blev i 1949 student fra Hjørring Gymnasium, studerede derefter statsvidenskab på Københavns Universitet og tog i årene 1953-56 en journalistuddannelse ved Den konservative Pressetjeneste. Arbejdede freelance til 1959, var fra 1963 ansat som politisk-økonomisk medarbejder ved Kristeligt Dagblad, derefter ved Berlingske Tidende til 1975, blev knyttet til Berlingske Søndag og var fra 1983 journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten. Ove Sundberg sad som medlem af Hørsholm kommunalbestyrelse fra 1966, blev i 1970 viceborgmester og valgtes i 1975 til borgmester. Var fra 1978 medlem af Frederiksborg amtsråd, af bestyrelsen for Kommunernes Landsforening, af Det konservative Folkepartis hovedbestyrelse og fra samme år formand for Den konservative Kommunalorganisation. Sad som medlem af bestyrelsen for Kommunernes Pensionsforsikring A/S, af bestyrelsen for Kommunernes gensidige Forsikringsselskab, af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, var medlem af Daell-fondens bestyrelse fra 1975, af Hovedstadsrådet fra 1981, formand for Hørsholm almennyttige Boligselskab og formand for bestyrelsen for Den kommunale Højskole i Grenå fra 1982, bestred et år posten som formand for Konservative gymnasiasters Landsorganisation. Var gift med kunstmaler Helle Vibeke Sundberg.