© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ove Svendsen | Dansk dyrlæge, farmakolog, veterinær og professor Født tirsdag den 7. marts 1944 i Aarhus Død tirsdag den 11. september 2007 |
Mini-biografi: Var søn af en forpagter, fik efter endt skolegang en uddannelse som dyrlæge og tog eksamen i 1971. Arbejdede en tid selvstændigt og blev i 1996 ansat som professor i farmakologi samt veterinær terapi ved Institut for Patobiologi ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, bestred stillingen til sin død. Ove Svendsen udviklede bl.a. andet et nyt forskningsområde om smertebehandling af dyr, var en aktiv debattør i sager om vanrøgt af dyr og fik stor indflydelse på veterinærvæsenet i Danmark. Var fra 1997 tillige administrerende direktør samt ejer af Scantox A/S, var fra 2001 formand for Det Veterinære Sundhedsråd, medlem af Dyreforsøgstilsynet og formand for Dacopa, Danish Consensus Platform for Alternatives to Animal Experiments, et udvalg nedsat af Justitsministeriet, som en national platform, hvor repræsentanter for dyreværnsorganisationer samt forskning kunne mødes. Ove Svendsen modtog Abildgaard-medaljen fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet og blev i 2007, af De studerende Råd, tildelt "Den gyldne tyr". |
|