Mini-biografi: Var søn af en missionær, blev efter skoletiden uddannet og arbejdede ved Toldvæsenet i årene 1951-60. Læste samtidig på Statens Studenterkursus og blev student i 1958, fortsatte studierne og blev 1967 cand.mag. i dansk samt fransk. Arbejdede som timelærer ved Niels Brocks Handelsskole, 1967-68 som adjunkt, var derefter adjunkt på Blaagaard Seminarium, var fra pædagogisk inspektør, studievejleder og lektor på seminariet. Paul Heide gjorde tillige tjeneste som undervisningsinspektør på seminariekontoret i Undervisningsministeriet fra 1972 og var 1977-79 inspektør for Europaskolerne, fra 1979 rektor for Københavns Dag- og Aftenseminarium. Heide var medlem af opgavekommissionen i dansk til lærereksamen, af Skolestart-udvalget, Studieplanudvalget vedrørende den grønlandske læreruddannelse samt HF-udvalget, af Seminarierådet, af Uddannelses- og Beskæftigelseskommissionen i Ballerup Kommune, af Foreningen Nordens Skolenævn, sad i bestyrelsen for Det Pædagogiske Selskab, Dansklærerforeningen, Grundtvig-selskabet, Grundtvigs Mindestuer, Ballerup-Seminariet og af styregruppen for evaluering af dansk/nordisk ved de danske universiteter. Var formand for Smørum menighedsråd og Foreningen Nordens Ballerup-afdeling, næstformand for Skovlunde Musikforening, censor ved studenter-, HF- og lærereksamen, sekretær for Rektorforsamlingens sekretariat af bestyrelsen for Dansklærerforeningen samt medredaktør af Helsingør Stifts Årbog. Heide blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |