© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Paul Ove Madsen | Dansk/Amerikansk læge, urolog og professor Født mandag den 25. juli 1927 i Kissendrup, Flødstrup, Nyborg, Fyn Død mandag den 4. november 2013 i USA |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, læste medicin på Københavns Universitet, modtog et stipendiat og rejste som nyuddannet læge til New York. Gennemførte turnusuddannelsen på nyrefysiologisk afdeling på Strong Memorial Hospital og læste i året 1954-55 patologi ved universitetet i Heidelberg. Paul Ove Madsen uddannede sig siden til speciallæge i Urologi ved universitetet i Buffalo, New York. Tjente 1957-59 som kaptajn i den amerikanske hær i Nürnberg og skrev samtidig sin tyske doktordisputats om et nyrefysiologisk emne. Fik 1963 amerikansk statsborgerskab, blev udnævnt til professor i urologi ved Madison Universitet og nød stor respekt som urolog, både i USA og Tyskland. Blev i 1978 æresmedlem af det tyske urologiske
selskab. Paul Ove Madsen følte hele sit liv en nær tilknytning til Danmark og dansk urologi, donerede ofte store pengebeløb til det skandinaviske fakultet ved University of Wisconsin. Forsvarede 1976 sin doktordisputats: Irrigating Fluids and their Absorption and Excretionduring Transurethral Resection of the Prostate ved Københavns Universitet og var en værdsat underviser ved det årlige internationale kursus i kikkertkirurgi i urinvejene på Herlev Universitetshospital. Ansatte og oplærte mange unge danske urologer på sin forskningsafdeling. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og var æresmedlem i Dansk Urologisk Selskab. |
|