© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Paul Schöffler | Tysk kammersanger Født onsdag den 15. september 1897 i Dresden, Tyskland Død mandag den 21. november 1977 i Buckinghamshire, England |
Mini-biografi: Blev undervist i klaver, sang og violin på musikkonservatoriet i Dresden, videreuddanne sig i Berlin og siden hos den italienske barytonsanger Mario Sammarco i Milano. Paul Schöffler debuterede i 1924, i Statsoperaen i Dresden som Herold i Wagners opera Lohengrin. Var fra 1937 til 1972 knyttet til Wiens Statsopera, de sidste to år som æresmedlem, optrådte gennem årene her i 42 store roller, var på scenen 103 gange som grev Almaviva i Mozarts opera Figaros Bryllup. Schlöffler optrådte ofte på festivaler, bl.a. i Salzburg og Bayreuth. Gæsteoptrådte i Royal Opera House i London, Teatro Colón Buenos Aires, Metropolitan New York, ved Aix-en Provence festivalen, flere gange på Operaen i Paris, på La Scala operaen i Milano og mange andre steder. Da operaen Die Liebe der Danae af Richard Strauss havde premiere i 1952, sang Schlöffler rollen som Jupiter. Fremførte et par karakterroller på italiensk, Lago i Verdis Otello og politichefen baron Scarpia i Puccinis Tosca. Sang mest Mozart, men var særdeles god som fortolker af Wagner på grund af sine evner til at leve sig ind i og fremstille de forskellige karakterer. Schöffler havde stadig en stor stemme i 70 års alderen. |
|