© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Paul Zech | Tysk digter og forfatter Født lørdag den 19. februar 1881 i Wąbrzeźno (tysk: Briesen), Polen Død mandag den 2. september 1946 i Buenos Aires, Argentina |
Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev som 5årig sat i pleje hos slægtninge i Müncheberg, kom tilbage som 10årig og afsluttede folkeskolen som 14årig. Forlod sin læreplads hos en bager og fik aldrig nogen anden uddannelse. Drog 1898 vestpå til Ruhr-distriktet for at arbejde og opholdt sig en tid i det sydlige Belgien. Paul Zech bosatte sig omkring 1902 i Elberfeld i Wuppertal, var året før begyndt at skrive digte, hvoraf enkelte har overlevet, blev 1904 gift med en skomagerdatter og siden far til to børn. Udgav 1909 digtsamlingen Das Schwarze Revier, flyttede 1912 til Berlin, var medstifter af Das neue Pathos og offentliggjorde 1914 digtene "Die eiserne Brücke" samt "Die rotdurchrasten Nächte". Gjorde tjeneste under 1. verdenskrig og såredes 1916. Skrev under Weimarrepublikken 1919-33, under pseudonymerne Paul Robert samt Timm Borah og modtog 1918 Kleist-prisen. Zech var klart anti-nazist, flygtede 1933 til Argentina, boede i en tysk koloni og vakte her bejstring i jødiske kredse med sin fortælling "Nur ein Judenweib". Zech fik i DDR udgivet flere værker posthumt, et af de første var Villon fra 1931, der med Klaus Kinskis recitationer gjorde forfatteren kendt, den udkom 1962 i en ændret version, som blev trykt i over 320.000 eksemplarer. |
|