© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Berendt Feilberg | Dansk inspektør, løjtnant og etatsråd Født fredag den 20. november 1835 i Alslev, Varde Død tirsdag den 12. januar 1926 i Helsingør |
Mini-biografi: Var søn af en sognepræst og blandt de tre første danskere, der kom på Polyteknisk Læreanstalt for at gennemgå et studium i landbrug af to års varighed, fik sin eksamen i 1858. Kom ind i militæret, fik rang af løjtnant og måtte deltage i krigen i 1864. P.B. Feilberg specialiserede sig i forbedring af grunde og havde i 1862 medvirkende til at få tørlagt Sjørring Sø, rejste i 1866 til Skåne og arbejdede her de næste seks år med at få drænet Næsbyholm Sø. Men det, der må regnes for Feilbergs helt store indsats var tørlægning og kultivering af Søborg Sø i Nordsjælland, det arbejde stod på i 24 år. Da arbejdet var fuldført i 1896 blev Feilberg bestyrer af Søborggård og bestred denne post i 14 år. Var medlem af bestyrelsesrådet i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab (LHS), medlem af bestyrelsen for Gribskovbanen, i nogle år formand for Søborg-Gilleleje sogneråd. Feilberg udgav flere beretninger om rejser og kulturarbejder samt afhandlinger om dræning og kultivering. Var blevet hædret med den svenske Vasa Orden og var Ridder af Dannebrog samt Dannebrogsmand. |
|