| Mini-biografi: Var søn af en læge, kom som 9årig til København, blev 1875 student, tog teologisk embedseksamen 1881. Virkede fire år som lærer i Vordingborg, blev 1884 sognepræst i Hersom, Klejtrup og Bjerregrav i Viborg stift, forflyttedes 1890 til Hjermind, Le og Hjorthede, 1901 til Galten og Vissing, søgte sin afsked 1922. Debuterede 1880 som forfatter med det bibelske digt "Døberen Johannes", udgav 1883 ungdomsversene "Kornmod", vakte dog først opmærksomhed 1894 med to fortællinger, der bærer fællestitlen Svovl. I den første er det kampen mellem den mørke, pietistiske religionsopfattelse og den lyse, grundtvigskprægede kristendomsforkyndelse, som er hovedemnet, i den anden fortælling vises det dybe skel mellem troende og ikke-troende. Peter Eggert Benzons bøger bringer flere kulturhistorisk værdifulde skildringer af åndelige brydninger omkring århundredskiftet, 1896 kom Det sjette Bud der, fortsætter diskussionerne fra Svovl og indeholder et galleri af gejstlige og vakte almuefolk, 1898 kom Landsmænd, om skandinaviske nybyggere i Nordamerika, 1990 romanen Gerda Rossen, om kærlighed mellem broder og søster, 1902 Husvild, om en ung præsts åndelige anfægtelser og 1906 Axenstrasse: en uhyggelig ægteskabshistorie fra Schweiz. Benzon skrev tillige skuespillene Marianne, Biskoppen, Antikrist og Ebbe Skammelsen samt en del noveller. Var litterær medarbejder ved Højskolebladet og modtog 1905 Det Anckerske Legat. |
Sankt Pauls Kirkegård, Hadsten, Favrskov 2015