© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peder Madsen | Dansk forfatter, teolog, biskop og professor Født mandag den 28. august 1843 på Toustrup, Vinding, Holstebro Død mandag den 7. august 1911 på Vedbygaard, Ruds Vedsby |
Mini-biografi: Var søn af en sognefoged, havde mere lyst til at læse end til landbrug, blev student fra Viborg Skole i 1862, studerede herefter teologi og blev kandidat i 1868. Fortsatte studierne og modtog offentlig støtte til at rejse til Italien, Schweiz, Frankrig og Tyskland. Peder Madsen blev stærkt påvirket af teologerne i disse lande, ville have besøgt England, men blev kaldt hjem i 1874 for at holde forelæsninger i dogmatik og Det ny testamente ved Københavns Universitet. Blev udnævnt til professor i teologi året efter og virkede som universitetets rektor i året 1889-90. Var en yderst afholdt lærer, der tog sig personligt af sine elever, bistod dem med gode råd og tit samlede dem i sit hjem. Madsen sad i tre år som repræsentant for det nyoprettede Kirkeligt Råd, var medlem af udvalget for Dansk Mission i Amerika, formand for Kirkelig Forening for indre Mission i Kjøbenhavn og tog sig tillige af søndagsskolearbejdet. Udgav adskillige teologiske lærebøger, bl.a. en fortolkning om Johannes åbenbaring og Den kristelige troslære. Blev udnævnt til Sjællands biskop i 1909, var Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand. Ejede sammen med hustruen Charlotte, Vedbygaard, som de testamenterede til Diakonissestiftelsen, der nu driver herregården som rekreationshjem. |
|