Mini-biografi: Var søn af en præst, blev i 1952 student, tog 1957 magisterkonferens i biokemi på Københavns Universitet, blev året efter videnskabelig assistent på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, organisk-kemiske Laboratorium og 1962 lektor. Peder Olesen Larsen blev 1968 professor i organisk kemi, forsvarede 1969 disputatsen Free amino acids in Cruciferae and Resedaceae for en doktorgrad, sad 1988-91 som direktør for Forskningsdirektoratet og var 1999-2004 adjungeret professor i forskningspolitik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Blev tildelt flere tillidsposter, var bl.a. formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, for Den Danske Komité for International Council of Scientific Unions, for Kemisk Forening, Planlægningsrådet for Forskningen, for Koordinationsudvalget for Regeringens Bioteknologiske Forskningsprogram, programkomiteen for Bioteknologisk Forskning, bestyrelsen for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, forskningsprogrammerne under EU, formand for samt leder af administrationen for Danmarks Grundforskningsfond. Sad som medlem af bestyrelsen for Dansk Magisterforening, Executive Council i European Science Foundation, af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Den rådgivende komité for Forskning under Den Nordiske Kulturaftale, af Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, af Nordisk Forskningspolitisk Råd, af Comité pour la Recherche Scientifique et Technologique og af Den danske UNESCO-Nationalkommission. Skrev Forskningspolitik i et lille Land, Steerage-way og Forskningens Verden: Prydhave, Nyttehave, Vildnis. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |