© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peder Pedersen | Dansk politiker Født mandag den 29. april 1822 i Oppe Sundby, Frederikssund Død fredag den 25. august 1911 i Neder Dråby, Jægerspris |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, fik som 21årig selv en gård i Sigerslevvester og drev denne gennem 40 år. Indledte sin politiske løbebane som formand for Sigerslev-Græse sogneråd, blev 1861 valgt til Folketinget i Frederikssundkredsen og sad fra 1864 tillige i Novemberforfatningens rigsråd. Peder Pedersen var blandt de medlemmer af Venstre, der i Oktoberforeningens periode samvirkede med godsejerne og forberedte en revidering af Grundloven. Afgav 1873 frivilligt sin valgkreds til Lars Dinesen, opnåede igen valg i Frederikssundskredsen og repræsenterede denne til 1876, søgte ikke genvalg, men valgtes 1878 ind i Landstinget og sad her til 1898. Pedersen tog afstand fra Venstres krav på Folketingets overherredømme under forfatningskampen, hørte en tid til Folketingets Mellemparti og var en stor støtte for Frederiksborg Amt. Tog altid livligt del, både i det saglige arbejde og i den storpolitiske kamp, viste gode evner som debattør og blev hørt af standsfællerne. Bidrog væsentligt til Frederikssundsbanens gennemførelse trods meget modstand, var i Landstinget mere tilbagetrukken, måske på grund af sin holdning angående forsvarssagen, men var enig med regeringen i dens syn på folketingsparlamentarismen. Pedersen var i årene 1877-1903 landvæsenskommissær, blev 1895 medlem af Rigsretten, modtog Fortjenstmedaljen og blev 1892 Ridder af Dannebrog. |
|