© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Per Hjald Carlsen | Dansk forlagsboghandler og direktør Født mandag den 16. september 1912 i Berlin, Tyskland Død fredag den 11. marts 1994 |
Mini-biografi: Var søn af en direktør, tog studentereksamen fra Akademisk kursus i 1932 og kom i lære som typograf på et bogtrykkeri i København. Rejste efter læretiden til Tyskland for at lære mere på Die Meisterschule für das Graphische Gewerbe zu Leipzig, fik mesterbrev som bogtrykker i 1936 og klarede samtidig en eksamen som virksomhedsleder. Blev ved hjemkomsten til Danmark ansat hos F.E. Bordingmen, higede efter mere viden og rejste i 1938 til London for at få en uddannelse i reproduktionsteknik på The London School of Printing. Søgte tillige viden i franske virksomheder, blev nu ansat i familiens firma A/S Pressens Illustrationsbureau og blev direktør i 1951. Pressens Illustrationsbureau leverede letvægtsklicheer til firmaer i udlandet, så da 2. verdenskrig brød ud gik produktionen i stå og Per Carlsen startede i stedet Illustrationsforlaget, (senere omdømt til CARLSEN if). Man begyndte i det små med billedbøger for de mindste, forlaget voksede dog hurtigt og snart udgav man også tegneserier som Rasmus Klump og Tintin, efter krigen blev forlaget førende herhjemme inden for sin art og i 1954 kunne Carlsen åbne en filial i Hamburg, Carlsen Verlag GmbH. Virkede selv som direktør her og kunne i 1967 åbne A/B Illustrationsförlaget i Sverige. |
|