Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk ambassadør

Født tirsdag den 22. september 1925 på Frederiksberg
Død onsdag den 28. oktober 2020

Mini-biografi: Var søn af en forlagsboghandler, blev i 1944 student fra Østre Borgerdydskole, læste derefter jura og tog kandidateksamen i 1949. Fik året efter ansættelse i Udenrigsministeriet, blev i 1953 vicekonsul i Göteborg, var fra 1954 sekretær i Udenrigsministeriet, blev i 1957 vicekonsul i Salisbury i Syd Rhodesia, udnævntes i 1960 til fuldmægtig, var 1963 udsendt som chargé d'affaires i Kinshasa i Zaire, fra 1965 ambassaderåd i Washington og fra 1969 kontorchef i Udenrigsministeriet. Per Fergo blev i 1974 udnævnt til udenrigsråd samt chef for Udenrigsministeriets Retsafdeling, sad 1978-85 som ambassadør i Lissabon, 1982-85 tillige i Bissau, var 1985-88 ambassadør i Ottawa, derefter til rådighed for Udenrigsministeriet og fra 1990 chef for Havretssekretariatet, tog sin afsked i 1992. Fergo var delegeret til FN's 25. generalforsamling i 1970 og 27. Generalforsamling i 1972, var formand for Den Danske Delegation til internationale konferencer, som bl.a. FN'S 3. havretskonference og CSCE's menneskerettighedskonferencer i Paris 1989 samt i København 1990, skulle året efter have forsvaret Danmarks interesser i sagen om Storebæltsforbindelsen, som Finland ønskede behandlet ved Den Internationale Domstol i Haag, hvor statsminister Poul Schlüter dog valgte at indgå forlig. Fergo modtog adskillige udenlandske ordener og blev udnævnt til Kommandør af første grad af Dannebrog.