| Mini-biografi: Var søn af en boghandler, blev i 1935 student og cand.jur. i 1943. Var i studieårene medlem af flere konservative studentersammenslutninger samt redaktør af Akademisk Tidsskrift. Blev i 1946 sagfører og året efter landsretssagfører med møderet for højesteret. Per Markussen virkede i perioder som manuduktør i statsret, blev 1949 ansat i Forsikringsaktieselskabet Terra, var fra 1955 prokurist og fra 1962 juridisk konsulent for forskellige forsikringsselskaber. Var medstifter af, bestyrelsesmedlem i samt direktør for Aktieselskabet af 1966 til fremme af bro- og tunnelbygning, sad bl.a. som medlem af bestyrelsen for Dansk Elektro Instrument Fabrik, som direktør Erling Foss var med til at etablere, var formand for bestyrelsen for Ejendomsaktieselskabet af 10. juli 1972, juridisk konsulent for Købmandsskolen samt Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse. Var under tyskernes besættelse af Danmark, leder af den illegale organisation Hjemmefronten, medlem af Frihedsrådets bladudvalg, i 1950 medstifter af Atlantsammenslutningen, først som kasserer, blev siden generalsekretær samt formand, i 1954 medstifter, kasserer og siden vicepræsident i Atlantic Treaty Association, var tillige kasserer i Atlantic Information Centre for Teachers i London. Markussen blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog. Modtog Den Atlantiske Pris for 1984 samt reserveofficersforeningen i Danmarks hæderstegn. Var gift med en datter af direktør Frits Løppenthien. |