Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk/Tysk astronom

Født tirsdag den 8. december 1795 i Tønder
Død lørdag den 28. marts 1874 i Gotha, Thüringen, Tyskland

Mini-biografi: Voksede op i Tønder, hvor faderen var guldsmed. Kom efter konfirmationen i lære som urmager i Flensborg og nedsatte sig i 1819 som urmager i sin fødeby. Viste tidligt usædvanlige evner inden for matematik og astronomi, men kunne af økonomiske grunde ikke få en højere uddannelse. Kom i 1820, via den matematisk interesserede distriktslæge i Tønder, Peter Dircks, i forbindelse med professor i astronomi ved Københavns Universitet, H.C. Schumacher, som hurtigt indså den unge urmagers evner. Blev i første omgang tilknyttet Schumachers arbejde med triangulering samt kortlægning af den jyske halvø og fik efter et par år, en stilling som assistent ved observatoriet i Altona, hvorfra Schumacher varetog sit professorat. Allerede i 1825 kunne Peter Andreas Hansen tage imod tilbuddet om at blive leder af observatoriet i den tyske by Gotha, forblev her resten af livet. Hovedområderne for Hansens virke var astronomisk instrumentlære samt celest mekanik, udviklede her pertubationsteorien om planeters og måners påvirkning af hinanden ved deres tyngdekraft. Peter Andreas Hansens teori om månens bevægelser og de deraf afledte tabeller blev med titlen Tables de la lune udgivet af det britiske admiralitet og fik stor praktisk betydning for søfarten.