Mini-biografi: Var søn af civilingeniør, var i 1960 uddannet som pianist og 1963 som dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Udvidede dirigentstudierne i Salzburg, modtog her undervisning af bl.a. Herbert von Karajan, studerede siden i Kraków Berlin, Skt. Petersborg samt Leningrad. Peter Ernst Lassen var 1963-66 chefdirigent ved Sønderjyllands Symfoniorkester og derefter ved Radiosymfoniorkestret. Blev 1972 ansat som Det Kongelige Teaters kapelmester, dirigerede adskillige operaer og var sparringspartner for både danske samt udenlandske balletinstruktører, Blev i 1991 fast chef for balletten og år 2000 kunstnerisk leder af Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Lassen havde tillige en imponerende international karriere, var bl.a. gæstedirigent ved Den Norske Opera, kapelmester ved Hamburgische Staatsoper, Deutsche Oper Berlin, havde gæstekontrakt med Wiener Staatsoper, dirigerede Wiener Staatsballet på turné i Japan i 2012, var gæstedirigent ved Opéra de Paris, Royal Opera House, Covent Garden i London, Kungliga Operan i Stockholm, Den Finske National Opera, Metropolitan Opera i New York, Kennedy Center i Washington samt San Francisco Opera, Cairo Opera, Tokyo, Osaka, Kyoto, Beijing og Shanghai. Indspillede med Aalborg Symfoniorkester i 2005, ni Bournonville-balletter i anledning af 200-året for balletmesterens fødsel. Lassen var formand for Det Unge Tonekunstnerselskab, modtog Dansk Kapelmesterforenings Hæderspris og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |