© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peder 'Peter' Christian Frederik Faber | Dansk digter og telegrafdirektør Født søndag den 7. oktober 1810 i København Død onsdag den 25. april 1877 i København |
Mini-biografi: Blev student fra Det von Westenske Institut 1827, cand.polyt. 1840 og 1845 inspektør på Polyteknisk Læreanstalt. Helligede sig naturvidenskaben og fulgte ivrigt med i alt nyt, især udviklingen af den nye elektromagnetiske telegrafi. Udviklede sammen med bl.a. professor H.C. Ørsted en rapport om muligheden for at anlægge telegraflinjer i Danmark. Var med sin viden et oplagt emne, da man i 1852 skulle konstituere en telegrafdirektør. Efter studier i udlandet blev Faber egentlig direktør året efter og i 1854 åbnede telegrafforbindelsen mellem Helsingør og Hamborg. Herefter fik Faber ansvaret for udbygning og drift, og 1. januar 1855 åbnede Øresundslinien. De underjordiske kabler blev efterhånden udskiftet og erstattet af luftledninger. I de 25 år Faber var direktør, voksede telegrafnettet fra 530 km til 2800 km, fra 9 stationer til 200 og fra 35 ansatte til over 300. Var selv mest stolt over den betydning, nettet fik for, at man havde forbindelse til de danske soldater under 2. Slesvigske Krig. Peter Faber huskes nok bedst for sine sange: "Sikken voldsom trængsel og alarm", "Højt fra træets grønne top" og "Den tapre landssoldat", mest kendt som "Dengang jeg drog afsted...". Peter Faber var også en af Danmarks første amatørfotografer. |
|