© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Fendi | Østrigsk maler og litograf Født søndag den 4. september 1796 i Wien, Østrig Død søndag den 28. august 1842 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en skolemester og viste tidligt evner for at tegne. Da faderen døde ernærede Peter Fendi sig selv og moderen ved skrivearbejde. Gik fra 1810-13 på tegneakademiet og modtog undervisning af portræt- og historiemaleren Johann Baptist Lampi. Gennem en kunstsamler kom Fendi i forbindelse med præsidenten for akademiet og fik til opgave at skabe kopier af antikke vaser. Foretog i denne periode en studierejse til Salzburg og Venedig. Fendi blev præsenteret ved det østrigske hof og vandt kejserinde Karolina Augusta og ærkehertuginde Sophies gunst. Blev ansat som tegnelærer og udførte adskillige portrætter af adelens børn. 1836 blev Fendi medlem af Kunstakademiet i Wien, et af Europas ældste akademier. I 1875 indviedes Fendistraße i Wien, han lavede udkastet til de østrigske 5, 10 og 100 gyldensedlerne i 1841 og har fået sine værker trykt på frimærker. Skønt Fendi måske mest er kendt for sine stærkt erotiske billeder, var han en af det 19. århundredes mest betydningsfulde kunstnere og pionér inden for chromolitografi, de fleste af hans arbejder er i privat eje eller befinder sig på forskellige museer. |
|