Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk likørfabrikant

Født søndag den 26. august 1934 i København
Død onsdag den 11. marts 2015 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Var søn af fabrikant Peter Heering og 5. generation af det verdenskendte likørdynasti Peter F Heering. Blev 1952 student fra Østre Borgerdydskolen, tog året efter højere handelseksamen, videreuddannedes sig inden for handelsområdet i Danmark, Tyskland, Storbritannien, Spanien, USA og Canada. Blev 1960 prokurist i familiefirmaet og optaget som medindehaver 1969, var fra 1972 tillige medindehaver af vinhandlerfirmaet P. Weile & Søn i Aalborg. Peter Heering var en tid klummeskribent på Søndags Berlingske, sad som medlem af komitéen for Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen i New York 1964-65, af bestyrelsen for Fonden for Det Konservative Folkeparti, for A/S Th. Wessel og Vett, Magasin du Nord, Vilh. Christiansen A/S, Jans Agency A/S og var formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Oliekrisen 1973 gik hårdt ud over det gamle familiefirma, Peter Heering prøvede som eneindehaver en reetablering ved bl.a. at få verdensagenturet for den populære mexicanske likør Kahlua, men måtte 1990 give op og sælge Peter F. Heering til Danisco, koncernen og i dag ejes firmaet af det svenske Spritcentralen. Heering var gift med dronning Margrethes veninde, Susanne Heering og parret deltog ved næsten alle fester i kongehuset.