© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Hald Appel | Dansk politiker, flyveleder og borgmester Født fredag den 21. juni 1929 i Sottrup Mark, Bylderup, Aabenraa Død mandag den 3. marts 2003 |
Mini-biografi: Var søn af en landmand, tog i 1946 realeksamen fra Tønder Statsskole, fik derefter en uddannelse ved Statens Luftfartsvæsen, videreuddannede sig på flyveskoler i England, USA og Luxemburg. Var 1962-63 flyveleder samt instruktør under FN i Saudi Arabien, 1965-66 leder af ICAO under FN i Saudi Arabien. Udnævntes 1972 til major og indtil 1984 leder af flyvekontroltjenesten i Værløse. Fik talt en privatpilot, der havde mistet orienteringen og var gået i panik, til en sikker landing. Episoden blev vist i TV flere gange, i Danmark samt udlandet, lydsporet er siden blevet benyttet i flyvelederuddannelsen. Peter Hald Appel interesserede sig for politik, sad som medlem af Ganløse Menighedsråd 1969-77, var byrådsmedlem for Venstre i Stenløse Kommune 1976-96. Afløste 1984 Knud Bro som borgmester, indførte "levevilkårs-orienteret planlægning", var fortaler for lejeboliger til ældre og fik oprettet den lokale boligforening Venbo. Bevarede borgmesterposten til 1989 og var igen borgmester 1994-96. Sad som medlem af Økonomiudvalget samt Socialudvalget, var formand for Teknik- og Miljøudvalget, fik tildelt adskillige poster i forskellige nævn samt kommissioner, deltog gennem 20 år også aktivt i Frimurerlogens arbejde. Modtog Flyvesikkerhedsprisen af Rådet for Større Flyvesikkerhed, hæderstegnet for god tjeneste ved Flyvevåbnet og fik en vej i Stenløse opkaldt efter sig. |
|