© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Marius Hansen | | Dansk maler Født mandag den 18. maj 1868 i Fåborg, Fyn Død lørdag den 6. oktober 1928 i Fåborg, Fyn |
Mini-biografi: Kom på Teknisk Skole i København og bestod adgangsprøven til Akademiet, men tog hjem til Faaborg og gik i lære som håndværksmaler hos faderen, dekorationsmaler Syrak Hansen. Gik 1884-90 Kunstnernes Studieskole under Zahrtmann. I 1888 afholdtes en udstilling med franske impressionister i København, hvilket tydeligt afspejler sig i de unge maleres værker. Peter Hansen, Johannes Larsen og Fritz Syberg mødtes i København og blev mange år senere hovedpersonerne i skabelsen af deres eget museum i Faaborg. De kaldtes "Fynboerne", af konservative kredse i hovedstaden "Bondemalerne", fordi de valgte de motiver, der omgav dem til daglig: Den fynske natur og de arbejdende mennesker dér. Peter Hansen udstillede i 1889 en portrætgruppe af børn, som i 1892 fik medalje på Verdensudstillingen i Chicago og viste samme år det store Moden Rug. I 1893 blev der afholdt en udstilling, med værker af Gauguin og van Gogh, og endnu en gang gik der et sus igennem den danske kunstverden. Fra 1894 Hansen parthaver i Den frie Udstilling og viste bl.a. Bal i en Provinsby. Hans populæreste billeder er På isen bag byen. Faaborg (1901), Legende børn på Enghave Plads (1907-08) og de store høstbilleder fra 1909 og 1910. |
|