Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker og købmand

Født mandag den 24. januar 1791 i Haderslev
Død mandag den 17. marts 1845 i Haderslev

Klik her for at se alternativt billede af gravsted - fra Højerup Mindelund, Stevns

Mini-biografi: Var af dansk bondeslægt ved Flensborg Fjord og blev opdraget tysk med dansk som hjemmesprog. Kom i handelslære og drev 1815-25 et sukkerkogeri i Haderslev, anlagde herefter en betydelig købmandsforretning. Var en begavet debattør, kom tidligt i byrådet og blev 1834 medlem af Slesvig Stænder. På en rejse til England 1837 blev Hiort Lorenzen bestyrket i sine liberale synspunkter og brød i 1840 med Slesvig-holstenerne, som han tidligere havde ønsket i konstitutionel union med Danmark. Nedlagte sit stændermandat, men valgtes 1841 i Sønderborg for det danske mindretal og blev dets leder. Havde 1842 i Stænderforsamlingen en heftig debat med tyskerne, hvorefter han 11. november 1842 begyndte at fremføre sine indlæg på dansk. Den oprørte referent skrev i sine optegnelser: "Er sprach Dänish und er fuhr fort, Dänish zu sprechen!" Blev nu midtpunktet i den danske bevægelse og fik 1843 på Skamlingsbanken overrakt et sølvdrikkehorn som hædersgave. Men Hiort Lorenzen mødte uvilje hos Chr. VIII, der kaldte ham "Demagogen" og kongens vankelmodige optræden i den dansk-tyske sprogstrid opbragte ham på det voldsomste. Hertil kom tyskernes økonomiske krig mod Hiort Lorenzens forretning, som han til sidst måtte opgive. Døde få år efter som en nedbrudt mand.