© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oluf (Ole) Peter Holm Larsen (Skræppenborg) | Dansk bonde og lægprædikant Født fredag den 8. oktober 1802 i Hunderup, Odense Død mandag den 6. januar 1873 i Dons, Kolding |
Mini-biografi: Var søn af en branddirektør, kom efter skoletiden i lære som landmåler, ville hellere arbejde ved landbruget og fik arbejde på Store Skræppenborg på Fyn. Giftede sig med ejerens 17 år ældre datter og overtog derved gården. Drev den med stor dygtighed, blev med tiden yderst velhavende og købte i 1841 den 100 ha store Donsgård ved Kolding. Peter Larsen blev tidligt draget ind i den fynske vækkelsesbevægelse, deltog i de gudelige forsamlinger og begyndte at rejse til Jylland for selv at holde forsamlinger, hvilket var forbudt ifølge Konventikelplakaten af 1741. Fortsatte sine prædikener trods adskillige arrestationer og bøder, holdt forsamlinger i hjemmet men sluttede sig med tiden mere til Grundtvigs retning og byggede en stor forsamlingssal i Kolding, hvor præster og lægmænd holdt til. Larsen var patriot og i 1864 med til at sende en skrivelse til regeringen om at overveje jydernes lidelser ved en fortsættelse af krigen, vakte efter fredsslutningen opsigt ved offentlig at opfordre Christian IX til at omgive sig med danske mænd og var 1872 ordførende stiller for Christen Berg. Larsen var uden tvivl den kirkelige vækkelses mest fremtrædende lægprædikant, agiterede for kirkelig frihed, udgav flere pjecer og artikler om kristelige emner og støttede rundhåndet højskolerne. |
|