Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk tegner og illustrator

Født mandag den 14. februar 1944 i Aabenraa
Død lørdag den 19. oktober 2019
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af en overlæge, fik efter skoletiden en uddannelse som møbelsnedker, holdt af at tegne og rejste 1965 til Paris for at arbejde på Peter Bramsens grafiske værksted. Peter Lautrop begyndte i 1967 at arbejde som tegner ved dagbladet Information, leverede siden tegninger til bl.a. Tidens Kvinder, Politisk Revy, Hætsjj samt Vindrosen, illustrationer til bøger af Ole Grünbaum, udgav den grafiske mappe Børnelokkeren i samarbejde med Jørgen Haugen Sørensen, tegnede plakater og arbejdede med film samt TV. Lautrop var meget optaget af magtforholdet mellem mennesker og blev vred over udnyttelse og manipulation, hvilket bl.a. kom til udtryk i Bamsernes Befrielsesfront. Poul Høst-Madsen skrev den fantastiske samt mystiske historie om bamser, der besætter en Nordsjællandsk landsby og gennemfører et langt, anarkistisk revolutionsforløb i kamp mod politi samt myndigheder og med forhandlinger med politikere på højeste plan. Bamsernes befrielsesfront - hele historien udkom siden som bog. Lautrop modtog midler fra Statens Kunstfond og Andreas Harboes fond, Hafnia fondets kunstnerlegat, Storm P., Villiam H. Michaelsen, Christian Købke samt Alfred Schmidts legater. Foretog rejser til Spanien, Budapest, Madeira og deltog i udstillinger i Jugoslavien, Canada, Belgien, Bulgarien, Nürnberg samt Norge, udstillede i Danmark på bl.a. Poex og Grønningen samt ved en del separatudstillinger.