© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Lawætz | Dansk civilingeniør, direktør, rektor og docent Født fredag den 15. november 1940 i København Død lørdag den 6. februar 2021 |
Mini-biografi: Var søn af overlæge og professor Børge Lawætz, blev uddannet cand.polyt. i elektrofysik på Danmarks Tekniske Højskole i 1964, tog 1967 en licentiatgrad fra Fysisk Laboratorium 3. Fik derefter ansættelse som amanuensis samt lektor ved Fysisk Laboratorium 3. Var i året 1970-71 på et studieophold i USA for at forske ved Bell Telephone Laboratories, sad 1974-76 som formand for Det Centrale Studienævn på Danmarks Tekniske Højskole, blev i 1977 valgt til rektor og bestred stillingen til 1986. Forsvarede i 1978, på Odense Universitet, sin disputats The Influence of Holes on the Phonon Spectrum of Semiconductors for en doktorgrad og udgav I 1991 lærebogen Moderne fysik: En introduktion til elektron-, atom- og kernefysik. Var fra 1983 lektor på Fysisk Institut, blev 1986 docent og i 1989 rektor for Danmarks Tekniske Universitet. Peter Lawætz sad som medlem af bestyrelsen for Dansk Fysisk Selskab, Faglige landsudvalg for Naturvidenskabelige uddannelser, af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Erhvervsforskerudvalget og Akademi-rådet, var formand for Dansk Technion Selskab, for bestyrelsen for Teknisk Forlags Fond samt Nordisk Kollegium, kom i 1996 til Forsvarets forskningstjeneste og var her direktør til 2005. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|