Mini-biografi: Var søn af en bankdirektør, blev i 1939 student i Sønderborg, læste derefter jura og tog kandidateksamen i 1945, Fik samme år ansættelse som sekretær i Justitsministeriet, sad i 1948 som konstitueret politifuldmægtig i Tønder 1948-50, vendte tilbage til Justitsministeriet, blev i 1956 udnævnt til fuldmægtig, fungerede som sekretær for rigspolitichefen samt som medhjælper hos Statsadvokaten og blev i 1960 kontorchef. Peter Christensen var i 1964 konstitueret dommer i Østre Landsret, fra 1965 konstitueret direktør for Fængselsvæsenet, blev i 1968 afdelingschef i Justitsministeriet og samme år indsat som konstitueret politidirektør i København, fik sin udnævnelse i 1970. Virkede som dommer i Højesteret i 1975, var præsident for Højesteret i årene 1981-91, næstformand for Arbejdsretten 1977-82; administrerende direktør for Den Suhrske Stiftelse 1977-93, formand for præsidiet for Landsforeningen til Bekæmpelse af Øjensygdomme og Blindhed fra 1987 samt formand for Foreningen Nationalmuseets Venner fra 1991, havde tillige været medlem af Den Internationale Voldgiftsret i Haag. Peter Christensen modtog Storkorset af Dannebrog, Dannebrog ordenens Hæderstegn, Hjemmeværnets Fortjensttegn og Politiets Hæderstegn. |