| Mini-biografi: Var søn af en rebslager, voksede op i Ribe, kom efter endt skoletid i lære som kunstdrejer i Haderslev, rejste efter udstået læretid til København i 1835 og var en tid beskæftiget ved faget hos hofkunstdrejer J.G. Schwartz med at skære i elfenben samt perlemor. Blev optaget på Kunstakademiet, modtog undervisning af Jørgen Dalhoff og billedhugger H.W. Bissen. Modtog sølvmedalje for sit arbejde med modellering, Begyndte at skære kaméer i konkylier efter Thorvaldsens relieffer, modtog 2 års rejseunderstøttelse af Den Reiersenske Fond og rejste til Rom for at modtage undervisning af italienske kaméskærere. Fik siden Akademiets rejseunderstøttelse, var 1841-47 igen i Rom begyndte at skære i stål og skar efter sin hjemkomst, stempler for ministeriet. Blev i1852 ansat som mønt- og medaljegravør i Altona, udførte flere medaljer samt mønter for Hamburg, et par segl, medaljen for de norske og svenske frivillige, grundlovsmedaljen, medaljer til brødrene A.S. Ørsted samt H.C. Ørsted m.m. Tog ved 2. Slesvigske Krigs udbrud tilbage til Danmark, havde værksted i København, hvor der blev skåret stempler og signeter til offentlige kontorer. Peter Petersen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, modtog 2 gange Neuhausens præmie, Fortjenstmedaljen, Den nordiske Industri- og Kunstudstillings præmiemedalje samt Ingenio et arti. |