© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Pippo Ronzoni | Italiensk/Dansk kapelmester og direktør Født fredag den 10. juli 1885 i Bergamo, Italien Død mandag den 31. januar 1949 i Helsingør |
Mini-biografi: Modtog undervisning af bl.a. E. Rossi og var fra 1907-08 koncertmester ved den italienske opera i hhv. Kairo og Alexandria. Kom til Danmark i 1912, havde først engagement som violinist i Paladshotellets orkester, men blev i 1914 udpeget til at være dirigent, da man samlede 30 musikere til et symfoniorkester, der skulle være pendant til musikudbuddet på Hotel D'Angleterre. Pippo Ronzoni virkede på Paladshotellet i vintersæsonen, på Marienlyst om sommeren og stod ofte på podiet når der blev spillet symfonimusik i Tivolis Koncertsal. Pippo Ronzoni virkede tillige 2 sæsoner som dirigent i St. Moritz, var et venligt, imødekommende og afholdt menneske, der elskede at være her i landet og betragtede Danmark som sit andet fædreland. Ronzoni åbnede i 1935 Ristorante Italiano i Nybrogade i København. |
|