© www.gravsted.dk 2003, 2024
| José de la Cruz Porfirio Díaz Mory | Mexicansk præsident Født onsdag den 15. september 1830 i Oaxaca, Mexico Død fredag den 2. juli 1915 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en fattig krovært, mistede tidligt faderen og moderen sørgede for at sønnen fik en uddannelse. Porfirio Díaz læste jura, besluttede sig i stedet for en militærkarriere, kæmpede i forskellige borgerkrige, viste stor dygtighed og var ved sin ledelse medvirkende til at nedkæmpe modstanden, vandt ry som krigshelt. Måtte efter valgnederlag 1871 samt et mislykket kupforsøg flygte til USA, havde stadig mange tilhængere i Mexico og kunne efter en kort borgerkrig tage magten 1876. Blev valgt til præsident i første omgang, lod sig derefter regelmæssigt "genvælge" imod reglerne. Kom til at sidde på posten i 35 år, var velvillig over for kirken, accepterede bl.a. gejstlighedens erhvervelse af ejendomme. Håndhævede samtidig antikirkelige love og lod godsejerne overtage den jord bønderne ikke havde råd til at købe efter fællesbrugets opløsning, skabte lov og orden efter mange års borgerkrige ved at slå alle oprør brutalt ned. Holdt militæret i et fast greb og moderniserede landet, gennem lov- og orden-politikken, blev især nordamerikanske selskaber fristet til at investere og etablerede flere frugt og handelskompagnier i Mexico. Díaz sad på magten 35 år, trådte efter pres tilbage 1911 og flygtede til Frankrig, døde her som en velhavende mand. |
|