© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Poul Anker Frederiksen  | Dansk journalist og præst Født tirsdag den 26. juni 1928 Død lørdag den 19. juni 2010 |
Mini-biografi: Voksede op i Svendborg og blev efter skoletiden journalistelev på Svendborg Amtstidende, arbejdede efter uddannelsen på Kalundborg Avis, Bornholms Avis, Kalundborg Folkeblad, blev Holbæk Amts Venstreblad første lokalredaktør i Jyderup og senere kommunal- og kulturmedarbejder på hovedredaktionen i Holbæk. Poul Anker Frederiksen blev 1961 ansat på Ritzaus Bureau, blev politisk medarbejder og havde i mange år sin gang på Christiansborg. Blev 1967 medarbejder ved Radioavisen i Danmarks Radio og fra 1970 ved TV-avisen. Startede som politisk-økonomisk medarbejder og blev siden sektionsleder på TV-Aktuelt, der producerede udsendelser som TV-tinget og Horisont. Frederiksen læste teologi i sin fritid og tog 1979 en teologisk særuddannelse, ordineredes 1980 og blev sognepræst for Orø Kirke. Vendte 1988 tilbage til journalistikken for at lave lokal-tv i Holbæk under Holbæk Amts Venstreblad og virke som freelancejournalist. Frederiksen sad i 14 år som fo
rmand for Højskoleforeningen for Holbæk og Omegn, var fra 1997 formand for Tølløse Slots Efterskole, var medlem af kirkelauget og medvirkende ved driften af Sct. Stefans Kirken i Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk. |

|