© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Poul Hansen | Dansk billedhugger Født fredag den 25. januar 1918 i Vester Egede, Faxe Død fredag den 27. marts 1987 i Veksø |
Mini-biografi: Gik på Kunstakademiet 1949-52 med Johannes Bjerg som lærer og fik den lille guldmedalje i 1952. Poul Hansen fastholdt gennem hele sin produktion en forenklet, figurativ stil, der var bygget på naturiagttagelsen og knyttede sig naturligt til den danske billedhuggertraditions klassicisme. Siddende kvinde (1954) viser hans optagethed af den klassiske kvindefigur, fastholdt i en rolig, afbalanceret stilling. Hansens motivverden koncentreredes om den menneskelige figur i mindre studier, modelfigurer, portrætter og monumentale figurgrupper. Udførte mange barneportrætter og skildrede med indlevelse barnesindet, som i Tilskueren, barn med arm over stoleryg (1956) og Børn (1957). I de monumentale figurgrupper som Drenge ved vandstråle, er der et fortællende indhold i formernes skiftende samspil mellem dobbelte stillingsmotiver, der kan opleves fra forskellige synsvinkler. Et kompliceret formforløb er temaet i Søstre med 2 unge kvinder, der er placeret på en høj sokkel, som understreger figurernes forenklede, stramme form. I 1975 flyttede Hansen med sin familie til hustruen Ingrid Hansens barndomshjem Veksølund. Her opstod ideen til en udstillingsbygning til skulpturer. Efter omfattende restaureringer af bygningerne, åbnede Skulptur Veksølund i 1977. Blev i de følgende 10 år en dynamisk og engageret leder af centret, der blev en væsentlig del af hans livsværk. |
|