Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skibsfører, -kaptajn og modstandsmand

Født onsdag den 31. marts 1909 i Silkeborg
Død fredag den 23. juni 1944 i København

Mini-biografi: Var søn af maleren Ejnar Gjessing, tog efter skoletiden ud at sejle med skoleskibene Georg Stage samt København, havde siden hyre i ØK og Grønlandske Handel. Poul Ib Gjessing tog i 1931 styrmandseksamen og året efter skibsførereksamen. Aftjente sin værnepligt ved søværnet og var med Gefion i Østgrønland, under striden mellem Norge og Danmark, hvor Norge ulovligt havde okkuperet området. Deltog siden i videnskabelige undersøgelsesekspeditioner til Spitzbergen, Færøerne, Grønland samt Island. Ville i 1937 emigrere til det tidligere Dansk Vestindien, men blev forhindret af 2. verdenskrigs udbrud. Forsøgte i stedet at komme til England 1941, med en fiskerkvase, hvilket mislykkedes. Blev medlem af Dansk Samling, stiftet af Arne Sørensen, kom nu i kontakt med folk i modstandsbevægelsen, bl.a. godsejer Flemming Juncker og medvirkede bl.a. ved sabotage samt våbenmodtagelse. Havde i sin villa i Gl. Hasseris, våbendepot i kælderen, udnyttede her sin erfaring med våben og sprængstof, fremstillede sammen med faldskærmsmanden Paul Jensen, håndgranater af stålrør samt engelsk sprængstof og eksperimenterede med et raketvåben til angreb på tyske bygninger. Gjessing blev i februar 1944, sammen med Christian Ulrik Hansen fra Årsgruppen, arresteret af Gestapo, fik ved krigsretten i København en dødsdom og henrettedes 23.6.1944 i Ryvangen, sammen med 7 andre modstandsfolk.