Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skovrider og direktør

Født lørdag den 13. november 1886 i Helsinki/Helsingfors, Finland
Død mandag den 23. februar 1981 i Jyderup

Mini-biografi: Var søn af en godsejer, blev 1905 student, tog året efter filosofikum og blev 1912 forstkandidat. Var assistent hos professor A. Oppermann på Landbohøjskolen, blev 1914 forstassistent og 1920 skovrider ved Buderupholm distrikt i Rold Skov. Poul Lorenzen blev 1940 direktør for statsskovbruget, stod under anden verdenskrig for hugsten af træ tyskerne krævede, efterkom kravet men forsinkede så muligt leveringen så hugsten blev væsentligt reduceret. Fik ansat danske politifolk, der var "gået under jorden" og deltog i våbentransport til dem, blev efter krigen skovrider ved Lindet skovdistrikt. Lorenzen interesserede sig for naturfredning, skrev artikler i aviser og tidsskrifter om emnet, blev 1929 foreningen Danske Folkedanseres første formand og gjorde folkedans i nationaldragt til et led i danskamerikanernes Rebildfester, nedskrev og indsang egnens gamle viser på lydbånd til Danmarks folkeminder. Var medstifter og vicepræsident for International Folk Music Council i London, æresmedlem af Soransk samfund, Foreningen til folkedansens fremme, Danske folkedansere og Skovhistorisk selskab. Har skrevet Furskoven paa Læsø, Jagt og Vildt i dansk Folketro, Egen og Rønnen i dansk Folketro, Vildt og Vilddyr i dansk Folketro, Vilde fugle i sagn og tro og Jagt, Jæger og Skovfolk i gamle Dage. Lorenzen var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af Dannebrog.