© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Poul Møller | Dansk læge og professor Født fredag den 22. august 1884 i Odense Død onsdag den 14. juli 1965 i Svendborg |
Mini-biografi: Var søn af en professor, blev 1902 student, tog 1910 lægeeksamen, interesserede sig især for patologisk anatomi, fik sin praktiske og videnskabelige uddannelse på forskellige hospitalsafdelinger og laboratorier, samt ved studieophold i Paris og Dresden. Poul Møller var i årene 1913-16 prosektor hos Johannes Fibiger ved Universitetets Patologisk-Anatomisk Institut, begyndte derefter sin kirurgiske uddannelse på Rigshospitalet hos Vilhelm Schaldemose, måtte opgive på grund af hudlidelse på hænderne, uddannede sig i stedet i oftalmologi på Rigshospitalets øjenafdeling hos M. Tscherning. Forsvarede 1920 sin disputats Studier over embolisk og aulochton Thrombose i Arteria pulmonalis for doktorgraden. Var på et kort studieophold i Wien og Freiburg, blev 1921 igen prosektor hos Fibiger og samtidig forstander ved hærens bakteriologiske laboratorium på garnisonssygehuset. Møller var overlæge i hæren, mikroskopiker ved Den alm. danske lægeforenings cancerkomité, blev 1927 lektor ved universitetet i patologisk histologi og prosektor ved Bispebjerg hospitals patologisk anatomisk institut, året efter professor i patologisk anatomi samt prosektor ved Rigshospitalet. Var i flere år tilforordnet retslægerådet, redaktør af Acta Path Microbiol ScandActa path. & microbiol. Scand., vicepræsident i Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, formand i Danske lægers hjælpeforening samt medlem af flere udenlandske specialselskaber til kræftens studium og bekæmpelse. Blev Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |
|