© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Poul Møller Rasmussen | Dansk kommuneassistent og modstandsmand Født tirsdag den 11. oktober 1921 i Svejbæk, Linå, Silkeborg Død onsdag den 21. februar 1945 i København (findedato: 4/4 1945) |
Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, arbejdede som kommuneassistent i Silkeborg, interesserede sig for politik, var medlem af Socialdemokratiet samt forskellige socialdemokratiske ungdomsorganisationer. Blev under tyskernes besættelse af Danmark, tilknyttet byens illegale bladarbejde og var Silkeborgs første medarbejder ved det illegale blad Folkeviljen, der oprindeligt blev udgivet af socialdemokratiske kredse i Randers. Her var bladgruppen blevet så stærkt eftersøgt, at fremstillingen og redaktionen måtte flyttes til Aalborg, samtidig blev der oprettet bladgrupper i alle større jyske byer. Poul Møller Rasmussen deltog i flere illegale aktiviteter under krigen, som at forsyne modstandsbevægelsen med falske papirer og endte med at blive angivet af en stikker. Gik under jorden, rejste til København, blev den 19.2.1945 opdaget på hjørnet af Ålholmsvej og Roskildevej, arresteret og sat i Vestre Fængsel. Blev i april 1945 udvalgt som offer i en gengældelsesaktion og clearingdræbt af Gestapo, liget blev siden fundet i Frederiksholms Kanal. Møller Rasmussen er nævnt på mindeplader flere steder i Silkeborg, ved Søndergades Skole samt ved Rådhuset og på en mindesten ved Silkeborg Ny Kirkegård. |
|