Mini-biografi: Var søn af en grosserer, gik på Det kgl. Teaters elevskole 1931-33 og var skuespiller her til 1935, hvorefter Poul Müller kom på Dagmarteatret indtil dets lukning i 1937. Tog på turné i provinsen, fik engagement på Aalborg Teater og derefter på Aarhus Teater, var her ansat til 1946. Var siden ved Allé-Scenen og fik her et gennembrud som den gamle godsejer i Onkel Vanja i 1953. Spillede derefter på Frederiksberg Teater, Riddersalen og Comediehuset og fra 1974 på Det kgl. Teater. Havde flere roller for Skolescenen og for Radio- og TV-teatret. Filmkarrieren strakte sig over 30 år, med 38 roller i bl.a. Millionærdrengen (1936), Flådens blå matroser (1937), Frihed, lighed og Louise (1944), Den usynlige hær (1945), Det sande ansigt (1951), Avismanden (1952), Adam og Eva (1953), Vores lille by (1954), Bundfald (1957), Ung kærlighed (1958), Den kære familie (1962), Det tossede Paradis (1962) og Utro (1966). Poul Müller var desuden med i tv-serierne Smuglerne (1970) og Strandvaskeren (1978). |