© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Poul Nørlund | Dansk forfatter, historiker, arkæolog og professor Født søndag den 4. november 1888 i Slagelse Død lørdag den 26. maj 1951 i Hellebæk |
Mini-biografi: Var søn af en apoteker, blev student i 1906, cand.mag. i historie 1912 og fik ansættelse ved Nationalmuseet som underinspektør 1917, inspektør II 1931, inspektør I 1933 og sluttelig direktør 1938. Blev dr.phil. 1920 på afhandlingen Det romerske Slavesamfund under Afvikling. Nørlund var leder af arkæologiske ekspeditioner til Grønland i 1921, 1926, 1930 samt 1932. Deltog i de svenske udgravninger ved Visby 1928 og 1929 og ledede den store udgravning af Trelleborg ved Slagelse 1934-40. Var medlem af Videnskabernes Selskab, af Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie, af det norske Videnskapsakademi i Oslo, af Frihedsfondens Bestyrelse m.m. Var æresdoktor ved Oslo Universitet og æresmedlem i flere svenske, norske, færøske samt engelske arkæologiske foreninger. Udgav i årene 1913-19 Hans Mogensens oversættelse fra 1574 af Philippe de Commines Memoirer og skrev selv mange fagbøger: Buried Norsemen at Herjolfnes (1924), Gyldne Altre (1926), Norske Ruiner ved Gardar (1929), Brattahlid (1934), De gamle Nordbobygder (1934), Nordisk Klædedragt i Oldtid og Middelalder (1941), Seks Tværsnit af Danmarks Historie (1941 sammen med Johannes Brøndsted), Danmarks romanske Kalkmalerier (1945 sammen med Egmont Lind), Trelleborg (1948) og var desuden medudgiver af det store værk Danmarks Kirker. Var far til Ib samt Niels Nørlund. |
|