© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Poul Julius Ouscher Schierbeck | | Dansk komponist Født fredag den 8. juni 1888 i København Død onsdag den 9. februar 1949 i København |
Mini-biografi: Var elev af Carl Nielsen, Thomas Laub m.fl. og blev i 1916 organist ved Skovshoved Kirke. Fra 1931 lærer i komposition og instrumentation på Musikkonservatoriet. I årene 1929-38 var Schierbeck formand for Musikpædagogisk Forening. Som komponist dyrkede han især korsangen og solosangen med klaver, men skrev også operaen Féte galante (1931), Julekantate (1924), Grundlovskantate til tekst af Kai Hoffmann (1941) og Dronning Dagmar, recitation med tekst af Mogens Lorentzen og Den kinesiske Fløjte for sopran og orkester, tekst på dansk ved Eugen Franck (1916-17). Kendt og elskede er især Schierbecks sange, der er friske og naturlige som fuglesang og med årene har vundet stadig større udbredelse. Hans nye melodi til "I Danmark er jeg født" fra 1926, mødte i begyndelsen megen modstand, men i dag har dens lyrisk-svævende karakter overvundet al modvilje. Meget sunget er også "Du kære, blide danske bæk" til Aakjærs tekst (1918), "Sig nærmer tiden" af Blicher (1938), "Det er i dag et vejr" af Ludvig Holstein (1938) og "Der rider en konge" til Seedorffs tekst (1940). Komponerede også musik Carl Th. Dreyers film Vredens dag (1943). Og til Ordet fra 1955, anvendte Dreyer ligeledes musik af Schierbeck. |
|