Mini-biografi: Var søn af en urtekræmmer, meldte sig som 16årig ind i Københavns Boldklub (KB), blev i klubben under hele sin karriere og sluttede i 1927, 36 år gammel, havde da spillet 201 kampe. Var med til at vinde det danske mesterskab med sin klub i 1913, 1914, 1917, 1918, 1922 samt 1925. Poul Nielsen blev udtaget til det danske landshold i 1910, som den hidtil yngste spiller, kun godt atten år gammel. Var med til at vinde sølvmedaljer ved OL i Stockholm 1912, hvor Danmark i finalen blev besejret af Storbritannien med 2-4. Her var Poul Nielsen dog ikke med på banen, men spillede med i den, der endte med en 4-1 sejr over Holland, scorede her sit første mål for landsholdet. Var en fremragende, skudstærk forward, lavede fem af sine 52 mål i 38 landskampe inden for 11 minutter, i 12-0 sejren over Norge og lavede et dobbelt hattrick i 10-0 sejren over Sverige. Nielsen var som dreng kendt for at kunne skaffe fribilletter til fodboldkampene i Idrætsparken, fik derfor tilnavnet "Tist", forkortelse for gratist. |