© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Poul Marius Ulsdal f. Pedersen | Dansk forfatter og præst Født lørdag den 22. november 1913 i Nordby, Fanø Død fredag den 18. april 2008 |
Mini-biografi: Begyndte sit kirkelige arbejde som hjælpepræst ved Helligåndskirken i København og gjorde en stor indsats for at hjælpe hovedstadens gamle og fattige. Poul Ulsdal var egentlig grundtvigiansk i sin tro, men ved mødet med den højkirkelige sognepræst Børge Barsøe, som Ulsdal fik til opgave at holde foredrag om, gik det op for ham at de delte synspunkter og Ulsdal blev nu selv højkirkelig og skrev sin berømte artikel Fra Lindhardt til Barsøe, der blev trykt i Præsteforeningens Blad i 1956. Ulsdal kom med i en studiekreds i Viborg, stiftede her bekendtskab med missionsfolk og blev siden præst i et udpræget missionsk område, Hemmet og Sdr. Vium, udgav som 90årig bogen Tilbage til Vestkysten, der beskriver tiden som præst i dette sogn gennem 15 år. Ulsdal var en flittig skribent, udgav bl.a. I kirkekampens tegn, Mod strømmen, Præstetjenestens herlighed og kors samt bogen Sigrid Undset, en introduktion til en forfatter som Uldal beundrede og holdt adskillige foredrag om. Var med ved stiftelsen af den højkirkelige forening Fællesskabet Kirkelig Fornyelse i 1979 og kom til Tidehvervs sommermøder, Poul Ulsdal var stærk og åben i sin tro og kunne rumme det hele. |
|