Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk embedsmand og diplomat

Født tirsdag den 6. april 1909 i København
Død torsdag den 26. november 1959 i New York City, New York, USA

Mini-biografi: Cand.jur. fra Københavns Universitet 1933. Året efter tildelt A.S. Ørsteds prismedalje. Fuldmægtig i københavnsk sagførerfirma. 1939 studieophold ved den danske ambassade i Washington. Blev snart efter ansat på ambassaden og var under krigen en af ambassadør Henrik Kauffmanns nærmeste medarbejdere. I 1948 udløste han alarm i den danske regering ved at viderebringe amerikanske rygter om, at et sovjetisk angreb på Danmark var nært forestående. Rygterne var uden hold i virkeligheden og sagen førte til hans afgang fra udenrigstjenesten. Kauffmann fik ham i stedet ansat i FN's generalsekretariat. Efter opstanden i Ungarn 1956 sekretær for FN's komité til undersøgelse af det ungarske spørgsmål. Afhørte en række vidner under løfte om anonymitet. Senere beordret til at udlevere vidnernes navne til generalsekretær Dag Hammarskjöld, men nægtede dette og destruerede listen med navnene, da han havde mistanke om, at FN var sovjetisk infiltreret og at også Hammarskjöld var under sovjetisk indflydelse. Herefter afskediget. Den 26. november 1959 fundet død i Alley Pond Park i New York. Omstændighederne ved dødsfaldet er aldrig opklaret, men selvmord er fortsat den mest fremherskende teori. Efter magtskiftet i Ungarn har den ungarske regering ved flere lejligheder hædret Povl Bang-Jensens minde.