© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Povl Holm-Nielsen | Dansk læge, overkirurg og professor Født tirsdag den 18. maj 1915 i Odense Død søndag den 2. december 2001 |
Mini-biografi: Var søn af en missionær, blev 1932 student og tog 1940 medicinsk embedseksamen fra Københavns universitet, modtog universitets guldmedalje. Var 1947-50 2. reservekirurg ved Københavns Amts Sygehus i Gentofte, blev 1950 dr.med. på afhandlingen Resorptionen fra peritoneum gennem diaphragma og dens kliniske betydning. Povl Holm-Nielsen blev 1952 speciallæge i kirurgi, var afdelingslæge på Aarhus Kommunehospital, blev 1955 lektor i kirurgi og overkirurg Aarhus Amtssygehus, varetog stillingen som chef for kirurgisk afdeling 27 år. Havde orlov 1961 for at arbejde på et hospital i Congo for Dansk Røde Kors. Blev 1966 speciallæge i urologi, udnævntes 1967 til professor i kirurgi ved Aarhus Universitet. Var medlem af repræsentantskabet for Foreningen af Yngre Læger, formand for Foreningen af Yngre Hospitalslæger i Aarhus, medlem af Undervisningsministeriets Komité til valg af censorer ved medicinsk embedseksamen ved Aarhus Universitet, formand for Jydsk Medicinsk Selskab og for Dansk Medicinsk Selskab. Medlem af bestyrelsen for Dansk Urologisk Selskab, Dansk Kirurgisk Selskab, af §14-Rådet for urologi, af Skt. Markus Sogns Menighedsråd og formand for Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke. Blev pensioneret 1982, var derefter skibslæge på Skoleskibet Danmark, arbejdede for Dansk Røde Kors i Pakistan, nær grænsen mellem Pakistan og Afghanistan da landet var i krig med Sovjetunionen. |
|