© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Preben Gylche  | Dansk blikkenslager og modstandsmand Født søndag den 30. januar 1927 i Brønshøj, København Død tirsdag den 27. februar 1945 i København |
Mini-biografi: Var søn af en kriminalassistent, voksede op på Frederiksberg og gik på Duevej Skole. Kom efter skoletiden i lære som blikkenslager og var i lærlingetiden, under tyskernes besættelse af Danmark, tilknyttet den militære ventegruppe. Preben Gylches far blev ved aktionen imod det danske politi, deporteret til Tyskland og døde i Buchenwald koncentrationslejr i november 1944. Gylche besluttede herefter at yde en mere aktiv indsats mod tyskerne og blev medlem af modstandsorganisationen BOPA. Gik under dæknavnet Robert Olsen, deltog den 8.februar 1945 i en afvæbningsaktion ved National-Scala i København, blev såret under en ildkamp og arresteret af Gestapo. Blev stillet for en tysk krigsret og dømt til døden, henrettedes den 27. februar 1945 i Ryvangen, sammen med flere andre modstandsfolk. |

|