|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Preben Lindholm Holst  | Dansk civilingeniør og sommerfuglesamler Født torsdag den 4. juni 1936 i Knudsker, Bornholm Død tirsdag den 1. juni 2004 |
| Mini-biografi: Var søn af en landinspektør, blev i 1955 student fra Rønne Statsskole, i 1961 cand.polyt. inden for teknisk biokemi fra Polyteknisk Læreanstalt. Aftjente sin værnepligt på Landbohøjskolens farmakologiske afdeling og blev derefter ansat i medicinalfirmaet H. Lundbeck & Co. Flyttede i 1966 til Vendsyssel, arbejdede en tid ved Forsvarets materielkommando i Frederikshavn, men blev senere samme år ansat på fabrikken Cheminova på Harboøre Tange. Havde i seks år sit virke ved udviklingsafdelingen, forskede i udvikling af alternativer til skadedyrsbekæmpelse og opnåede resultater, der vakte international interesse. Preben Lindholm Holst interesserede sig tidligt for sommerfugle, var som 10årig begyndt at samle og fandt hurtigt et par sjældne arter, besluttede sig i 1978 for at få en uafhængig tilværelse med hovedvægten lagt på indsamling af sommerfugle. Arbejdede som volontør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, overlod museet en samling på omkring 40.000 eksemplarer, indgik i 1981 et samarbejde med Botanisk Institut ved Aarhus universitet, medvirkede i feltstudier af insektfaunaen ved flere fredede jyske kildevældsområder, foretog daglige indsamlinger og tilknyttedes Aage V. Jensens naturfonde, som konsulent og indsamler. Udgav adskillige entomologiske værker som Sommerfuglenyt fra Bornholm, To nye danske sommerfugle: Rydroecia nordstroemi Horke og Perizoma hydrata og Fund af småsommerfugle fra Danmark. |

|