Mini-biografi: Var søn af en pressesekretær, blev student i 1939, læste hos Carlo Wieth og gik på Det kgl. Teaters elevskole 1940-43. Preben Neergaard debuterede 1942 i Kristian 2. og var tilknyttet teatret indtil 1947. Havde flere Holberg-roller, men søgte andre græsgange som skuespiller samt instruktør ved forskellige københavnske scener. Medvirkede i 1940'erne, i PH-revyen Kom frit frem og Cirkusrevyen. Instruerede farcen Solstik på Apollo Teatret i 1952, som blev en kæmpesucces. Var med i Call Me Madam, Orfeus i underverdenen samt Flagermusen på det ny Scala, før Neergaard i 1952 vendte tilbage til Nationalscenen og bl.a. spillede Meyer i Indenfor Murene. Forlod teatret i 1957 for at blive freelance. Havde roller fra Strindberg til moderne absurde dramatikere og var 1958-64 hovedkraft i Cirkusrevyen, sammen med Buster Larsen. Preben Neergaard fik succes i flere af Leif Panduros tv-spil. Spillede på turné, Billy Jack i Teenagerlove og fik i 1970 Teaterpokalen for sin hovedrolle i Kejseren af Assyrien på Boldhus Teatret. Medvirkede i 38 film, først med mindre roller i Vredens dag fra 1943 og Teatertosset, derefter større roller i Ditte Menneskebarn fra 1946 og De pokkers unger fra 1947, der næsten stemplede ham som skurk. Var bl.a. gift med Birgitte Reimer. |