Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk apoteker

Født fredag den 14. februar 1936 i Næstved
Død fredag den 3. februar 2017 i Næstved

Mini-biografi: Voksede op i Næstved, tog studentereksamen fra byens gymnasium, blev derefter discipel på Svane Apoteket og fik en uddannelse til farmaceut. Aftjente sin værnepligt, arbejdede et par år på Løve Apoteket, valgtes til formand for de sjællandske farmaceuter, blev 1969 ansat som direktør for Dansk Farmaceutforening og fik kontor i København. Boede stadig i sin hjemby og købte 1977 Løve Apoteket, der som et af landets ældste har haft til huse på samme adresse i over 320 år. Det var i 1853 blevet ombygget af arkitekten Gottlieb Bindesbøll, 1951 af arkitekten Orla Dietz og var derefter et af Danmarks største produktionsapoteker. Preben Rejnhold Jørgensen fik opført en stor sterilfabrik, som blev indviet 1981 og lod apotekergården gennemgå en total renovering så den i dag fremstår som et spændende sundhedscenter midt i byen. Lod sig efter den tids lov, men mod sin vilje, pensionere som 70årig og solgte i 2006 apoteket. Havde ved siden af sin livsgerning været særdeles aktiv i det lokale erhvervsliv, sad i årene 1994-2003 som formand for Næstved Tidende, det var i den periode at bladet fusionerede med Sjællands Tidende. Var tillige medlem af Næstved Rotary Klub og af repræsentantskabet i Diskontobanken. Udnævnt til Ridder af Dannebrog.