© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Preben Ib Joseph Rist | Dansk skuespiller, sceneinstruktør og fabrikant Født lørdag den 10. januar 1885 i København Død søndag den 12. februar 1967 i København |
Mini-biografi: Var søn af assurancedirektør Harald O. Rist, gik i faderens fodspor og uddannede sig efter endt skolegang som forsikringsmand. Havde dog et ønske om at opleve mere af verden, rejste til Sibirien og arbejdede et år på et svineslagteri, der tilhørte et familiemedlem, fortsatte i 1912 til USA og havde held til at få nogle småroller i forskellige cowboyfilm. Fik smag for filmens verden og blev ved hjemkomsten til Danmark knyttet til Nordisk Film, var dels statist i flere af den tids stumfilm, men beskæftigede sig også med at finde de rigtige steder til at optage udebilleder. Preben Rist rejste i 1915 til Tyskland, fik her rigtigt gang i filmkarrieren, var i årene 1915-26 med i adskillige film, bl.a. med så store navne som Emil Jannings samt Conrad Veidt, iscenesatte selv en del film og skrev adskillige manuskripter. Rist vendte tilbage til Danmark, etablerede sig som forretningsmand og ejede Risten i Studiestræde 67. |
|