© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Friso Bernhard Christiaan David | Nederlandsk prins af Oranje-Nassau Født onsdag den 25. september 1968 i Utrecht, Nederlandene Død mandag den 12. august 2013 i Haag, Nederlandene |
Mini-biografi: Var næstældste søn af dronning Beatrix og prins Claus af Nederlandene. Studerede mekanik, ingeniørvidenskab, rumfartsteknik og blev cand.scient. fra Erasmus Universitetet i Rotterdam. Var 1995-96 ansat som konsulent hos McKinsey & Company i Amsterdam, gennemførte et kursus på INSEAD i Frankrig og blev cand.merc. Var under navnet Friso Vanoranje ansat hos Goldman Sachs International investeringsbank i London og blev i marts 2004 deltidsdirektør for TNO Space i Delft. Giftede sig samme år med Mabel Wisse Smit, der var forkæmper for menneskerettigheder, men også havde været nær ven med narko-kongen Klaas Bruinsma, en person som regeringen ikke ønskede at kongehuset skulle have relationer til. Johan Friso mistede ved ægteskabet sin titel som prins af Nederlandene og fik i stedet den personlige, ikke arvelige titel: hans kongelige højhed Prins Friso af Oranje-Nassau. Parret var den 17. februar 2012, sammen med deres to døtre, kronprins Willem-Alexander, kronprinsesse Máxima og deres døtre samt prins Constantijn, på skiferie ved Lech i Østrig. Prins Friso løb uden for pisterne, overraskedes af en lavine, blev efter et kvarter under snemasserne, gravet fri og med ambulancehelikopter fløjet til Innsbruck Universitetshospital, overførtes til Wellington Hospital i London og blev den sidste tid plejet i hjemmet i Haag. |
|