© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ragnhild Nikoline Andersen | Dansk politiker Født søndag den 18. august 1907 i Yderby, Odden, Odsherred Død tirsdag den 8. maj 1990 i København |
Mini-biografi: Var datter af en havnefoged, tog 1925 forberedelseseksamen og havde derefter kontorarbejde i København nogle år. Blev 1926 aktiv i den kommunistiske ungdomsbevægelse og redaktør af bladet Unge Pionerer, meldte sig året efter ind i DKU. Ragnhild Andersen var 1928 leder af Unge Pionerers ophold i Sovjetunionen, blev ved hjemkomsten metalarbejder på en radiofabrik og medlem af Kvindeligt Arbejderforbund. Meldte sig 1929 ind i Danmarks Kommunistiske Parti og blev medlem af centralkomitéen. Fængsledes under 2. verdenskrig, da kommunismen blev forbudt og kom i koncentrationslejren Stutthof. Ragnhild Andersen valgtes 1945 til Folketinget, genvalgtes 1947 med mange personlige stemmer og var ofte ordfører for partiet. Var engageret i sociale spørgsmål og talte for forbedringer af de svagestes vilkår, bedre forhold for pensionister, oprettelse af klinikker med oplysninger om svangerskabsforebyggelse, udvidet adgang til abort og kvinders ret til deltidsarbejde. Stillede 1968 op for sidste gang, selvom partiet allerede 1960 forlod Folketinget. Var i flere år repræsentant for afdeling 5 i KAD's hovedbestyrelse, holdt taler og skrev artikler i partiets presse, sad som redaktør af DKP's ugeblad Ugens Ekko, gik under opgøret i DKP mod Aksel Larsen. Udgav erindringsbøgerne Vi blev reddet denne Gang og I livets brænding. Var gift med politikeren Alfred Jensen. |
|