| Mini-biografi: Var søn af en overretssagfører samt organisator Mélanie Oppenhejm. Kom fra det kultiverede jødiske borgerskab i København, var en af de sidste og fineste repræsentanter for denne kulturtradition - elskværdig, velorienteret, positiv samt kultiveret. Blev som 19årig, i oktober 1943, med forældrene og lillesøster, deporteret til Theresienstadt. Debuterede kort efter krigen, med romanen Det skulle så være. Marianne Petits dagbog fra Theresienstadt (1945). Efter dette skrev Ralph Oppenhejm en række revytekster, blandt andet til Liva Weel samt Litteratur i det blå (1953) og en række personlige, reflekterende rejseberetninger: Spanien i spejlet (1953), En barbar i Indien (1955), Ung mand på afveje (1959), En barbar i Japan (1964) samt Japan (1971). Var i 21 år tv-anmelder på Politiken og for B.T. var Oppenhejm i 1961, korrespondent ved processen mod Adolf Eichmann i Jerusalem. Fortalte i 1993 om opholdet i koncentrationslejren, til den unge forfatter Morten Brask, der på baggrund heraf skrev romanen Havet i Theresienstadt. Udtalte sin begejstring for Brasks roman, når det tages i betragtning, at denne ikke selv havde oplevet lejren. Oppenhejms sidste bog var Omkostningsdækningsordningen (2000). Havde sin egen underspillede form for humor, hvis form var frugten af et langt kultursamspil, mellem det jødiske samt det danske. |
Mosaisk Vestre Begravelsesplads, København 2012