| Mini-biografi: Kom fra det kultiverede jødiske borgerskab i København og var en af de sidste og fineste repræsentanter for denne kulturtradition - elskværdig, velorienteret, positiv og kultiveret. Var 19 år, da han i oktober 1943 med sine forældre og lillesøster, blev deporteret til Theresienstadt. Debuterede kort efter krigen, med romanen Det skulle så være. Marianne Petits dagbog fra Theresienstadt (1945). Efter dette skrev Oppenhejm en række revytekster, blandt andet til Liva Weel samt Litteratur i det blå (1953). Og en række personlige, reflekterende rejseberetninger: Spanien i spejlet (1953), En barbar i Indien (1955), Ung mand på afveje (1959) og En barbar i Japan (1964) samt Japan (1971). Var i 21 år tv-anmelder Politiken og for B.T. var Oppenhejm i 1961, korrespondent ved processen mod Adolf Eichmann i Jerusalem. Fortalt i 1993 om opholdet i koncentrationslejren, til den unge forfatter Morten Brask, der på baggrund heraf skrev romanen Havet i Theresienstadt. Oppenhejm udtalte sin begejstring for Brasks roman, når det tages i betragtning, at denne ikke selv havde oplevet lejren. Hans sidste bog var Omkostningsdækningsordningen (2000). Havde sin egen underspillede form for humor, hvis form var frugten af et langt kultursamspil, mellem det jødiske og det danske. |
Mosaisk Vestre Begravelsesplads, København 2012